Hvad er socialisering?

1Socialisering er det, der sker, mens du ikke tænker over det

Du siger ikke goddag til din lærer på samme måde, som du siger hej til din bedste ven. Du sætter dig ikke på et bestemt sted i klassen, fordi nogen har sagt, du skal. Du ved bare, hvordan man gør — og du lagde mærke til det den dag, en ny i klassen gjorde det forkert.

Den viden har du lært. Det er socialisering: den måde, et menneske lærer normer, værdier og færdigheder i den gruppe, det vokser op i. Det foregår hele livet, og det meste af det foregår, uden at nogen underviser i det.

Man kan se det som ringe uden om en selv. Inderst er de få, man er tæt på. Yderst er det, der taler til alle på én gang. Ringene forsvinder ikke, når man bliver ældre — der kommer flere til.

2Hvorfor de hedder primær, sekundær og tertiær

Navnene siger noget om rækkefølgen, ikke om hvor meget de betyder. Den primære kom først — den var der, før du kunne vælge noget som helst.

Primær socialisering er familien og hjemmet. Her lærte du at tale, at spise med de andre, at sige undskyld. Det blev ikke forklaret; det blev gjort, og du gjorde det efter. Det er derfor, de ting sidder så dybt, at man først opdager dem, når man kommer hjem til en anden familie og ser, at de gør det anderledes.

Sekundær socialisering er skolen, vennerne, klubben, fritidsjobbet. Her er der både regler, nogen har skrevet ned, og regler, ingen har skrevet ned. Ordensreglerne hænger på væggen. Reglen om, hvor lang tid der må gå, før man svarer, hænger ingen steder — og alle kender den.

Tertiær socialisering er medierne: serier, reklamer, musik, influencere, feedet. Den er ny i historien. Dine oldeforældre blev socialiseret af familien og landsbyen, og det var stort set det.

3Normer holdes på plads af sanktioner

En norm er en uskreven regel for, hvad man gør. En sanktion er den reaktion, der kommer, når nogen gør noget andet. Sanktioner er sjældent straf. Det er et blik, en pause, der bliver et sekund for lang, et grin, nogen ikke er med i.

Sanktioner kan også gå den anden vej. Får man ros, et like, en plads i gruppen, er det en positiv sanktion — og den virker lige så godt.

Pointen er, at normen ikke er skrevet ned nogen steder. Den bliver vedligeholdt af reaktionerne. Derfor kan man finde normerne i en gruppe ved at se efter, hvad der bliver reageret på.

4Når arenaerne vil noget forskelligt

Arenaerne er der samtidig, og de er ikke altid enige. Hjemme må mobilen ikke være fremme ved bordet. I gruppechatten er et svar efter en time næsten en besked i sig selv. I feedet er der altid et klip mere.

Når to arenaer kræver noget forskelligt af den samme person på samme tid, hedder det et krydspres. Man kan ikke gøre begge dele, og uanset hvad man vælger, bryder man en norm et sted.

Det er værd at vide, fordi det flytter spørgsmålet. "Hvorfor kan du ikke bare lægge den væk?" lyder som et spørgsmål om viljestyrke. Set som krydspres er det et spørgsmål om, hvilken gruppe man svigter.

5Den tertiære arena har fået en motor

Et blad eller et tv-program viste det samme til alle. Et feed gør ikke. Det måler, hvad netop du bliver hængende ved, og giver dig mere af det. Jo længere du bliver, jo bedre kender det dig.

Det betyder, at den tertiære socialisering ikke længere er den samme for en hel årgang. To i samme klasse kan have hver sit billede af, hvad der er normalt — fordi de har set hver sit.

Det er også derfor, det er svært at svare på, hvad "unge synes". Der er ikke ét sted, de henter det fra.