Kvalitativ analyse af jeres svar fra Hamborg
I kan ikke tælle jeres svar. I kan læse dem — og det er en metode med sine egne regler. Her er de.
Begreberne: hvad er socialisering? Dataarket med tallene Tilbage til samfundsfagHvorfor tæller vi ikke svarene?
Spørgeskemaet fandtes på dansk og på tysk, og de to versioner viste sig ikke at spørge om helt det samme. Når to spørgsmål ikke betyder nøjagtig det samme, kan svarene ikke lægges sammen og blive til én procent.
Det er ikke en fejl, I skal skjule. Det er et resultat. At få en oversættelse til at måle det samme på to sprog er noget af det sværeste ved internationale undersøgelser — og det er grunden til, at de store undersøgelser bruger år på at teste deres spørgsmål, før de sender dem ud. Skriv det i jeres opgave: det viser, at I har forstået, hvad der kan gå galt.
Til gengæld kan I noget, tallene ikke kan: I kan høre, hvordan de unge selv taler om deres mobil. Det er kvalitativ analyse.
To måder at undersøge på
| Kvantitativ | Kvalitativ | |
|---|---|---|
| Spørger om | Hvor mange? | Hvad og hvorfor? |
| Svarer på | Udbredelse | Betydning |
| Antal svar | Mange — tusinder | Få — læst grundigt |
| Resultatet er | Et tal med en usikkerhed | Kategorier med citater |
| Jeres data fra Hamborg | Virker ikke — svarene måler ikke det samme | Den, I skal bruge |
Ingen af dem er finere end den anden. De svarer bare på hver sit spørgsmål. Tallene i dataarket siger, hvor udbredt noget er. Jeres svar siger, hvordan det opleves.
Metoden i fem trin
Rækkefølgen er ikke til forhandling. Koder du, før du har læst det hele, bestemmer de første svar, hvad du får øje på i resten.
1Læs det hele igennem
Uden at skrive noget
Læs alle svarene én gang fra ende til anden, før du skriver et eneste ord. Det lyder som spild af tid, men det er det ikke: begynder du at kode fra svar nummer et, kommer de første svar til at bestemme, hvad du overhovedet får øje på i resten.
2Sæt et ord på hvert svar
Det kaldes at kode
Skriv ét eller to ord i margenen ud for hvert svar — et ord, der fanger, hvad svaret handler om. Ikke hvad du synes om det. "Kedsomhed", "pres fra venner", "forældre skælder ud". Det ord er en kode.
3Saml koderne i kategorier
Hvilke koder ligner hinanden?
Læg koderne i bunker. "Pres fra venner", "bange for at gå glip af noget" og "alle de andre er der" hører sammen — de kan blive til kategorien socialt pres. En kategori er en bunke koder, der handler om det samme.
4Find mønstre — og modsigelser
Hvad siger mange? Hvem siger det modsatte?
Nu kan du se, hvad der går igen. Men kig lige så grundigt efter det, der ikke passer ind. Ét svar, der siger det modsatte af alle de andre, er ikke en fejl, der skal væk — det er tit det mest interessante i hele bunken.
5Vælg citater, der viser kategorien
Et citat beviser ikke noget — det viser noget
Find to-tre svar, der formulerer kategorien tydeligst, og citér dem ordret. Skriv aldrig et citat om, så det passer bedre. Og husk: citatet er et eksempel på kategorien, ikke et bevis på, hvor mange der mener det.
Sådan ser det ud i praksis
Her er fem svar, der kunne have stået i jeres skema. De er opdigtede — de står her for at vise metoden, ikke for at sige noget om de unge, I mødte.
| Svaret | Koden | Kategorien |
|---|---|---|
| "Ich schaue abends noch schnell, ob jemand geschrieben hat. Dann ist es plötzlich halb zwei." | mister tiden om aftenen | Søvn og tid |
| "Wenn ich nicht antworte, denken sie, ich bin sauer." | skal svare hurtigt | Socialt pres |
| "Meine Mutter nimmt das Handy um neun. Finde ich eigentlich okay." | regler hjemmefra — accepteres | Voksne og regler |
| "Ohne Handy wüsste ich gar nicht, wann wir uns treffen." | mobilen holder styr på aftaler | Mobilen som værktøj |
| "Ich lösche die App manchmal für eine Woche. Dann lade ich sie wieder runter." | prøver selv at holde pause | Egen kontrol |
Læg mærke til svar nummer tre og fem: de to unge er ikke frustrerede over deres mobil. De passer ikke ind i en historie om afhængighed — og netop derfor skal de med. En analyse, hvor alle svar peger samme vej, er som regel en analyse, hvor nogle svar er blevet sorteret fra.
Vejen fra ét svar til det, der ender i opgaven. Hvert skridt fjerner noget — derfor skal det oprindelige svar altid kunne findes frem igen.
Jeres opgave
I projektgrupperne
- Læs alle gruppens svar igennem én gang. Skriv ingenting undervejs.
- Kod hvert svar med ét eller to ord. Gør det hver for sig først — og sammenlign så jeres koder. Hvor I har kodet forskelligt, har I fundet et svar, der kan læses på to måder. Det er værd at tale om.
- Saml koderne i tre til fem kategorier. Giv hver kategori et navn, der siger, hvad den handler om.
- Find til hver kategori to citater: ét der er typisk, og ét der trækker i en anden retning. Skriv den tyske sætning og jeres oversættelse.
- Skriv et afsnit pr. kategori: hvad handler den om, hvad siger citaterne, og hvad kan I ikke konkludere ud fra den?
- Slut med ét afsnit om oversættelsen: hvor var det svært at få de to sprog til at betyde det samme — og hvad gjorde I ved det?
Fire fælder
Du plukker det citat, der passer til din pointe
Det hedder at cherry-picke. Hvis du allerede ved, hvad du vil skrive, kan du altid finde ét svar, der bakker dig op. Modgiften: skriv dine kategorier færdige, før du vælger citater — og tag altid det svar med, der passer dårligst.
Du skriver "de tyske unge mener…"
I har spurgt nogle få unge på én skole i én by. De er ikke Tyskland. Skriv "de unge, vi talte med" eller "flere af svarene peger på". Det er ikke forsigtighed for en sikkerheds skyld — det er det eneste, jeres data kan bære.
Du tæller alligevel
"Tre ud af fem sagde…" lyder stærkt, men fem svar kan ikke bære en procent. Kvalitativ analyse svarer på hvad og hvorfor, ikke på hvor mange. Vil I vide hvor mange, skal I bruge de store undersøgelser i dataarket.
Oversættelsen flytter betydningen
Det var præcis dét, der gjorde tallene ubrugelige. Når I citerer, så skriv den tyske sætning og jeres oversættelse. Så kan læseren selv se, om I har ramt rigtigt — og I opdager selv de steder, hvor to ord ikke dækker hinanden.
Ord du skal kunne
| Ord | Betyder |
|---|---|
| Kvalitativ | Undersøger hvad noget betyder, og hvorfor. Få svar, læst grundigt. |
| Kvantitativ | Undersøger hvor mange og hvor meget. Mange svar, talt op. |
| Kodning | At sætte et ord på, hvad et svar handler om. |
| Kategori | En bunke koder, der handler om det samme. |
| Mønster | Noget, der går igen på tværs af flere svar. |
| Citat | Et svar gengivet ordret. Viser en kategori — beviser ikke en udbredelse. |
| Repræsentativ | Når de, man har spurgt, ligner dem, man udtaler sig om. Jeres svar er ikke repræsentative, og det skal stå i opgaven. |
| Bias | Skævhed. Her især: at man finder det, man på forhånd ledte efter. |